Lokalt infomøde fra Lokaltryghed

Den nye gruppe Lokaltryghed for området omkring Udrejsecenter Kærshovedgård inviterer til infomøde om hvilke muligheder borgere og virksomheder har for at søge om tilskud til tryghedsfremmende initiativer. Mødet retter sig mod borgere og virksomheder i området omkring centeret samt i Bording og Isenvad.

De første forslag og ideer er allerede indkommet, så disse kan vi fortælle lidt om. Men ellers handler det om at informere om lokaltryghed og drøfte hvilke ønsker der kunne være til initiativer i området.

Vi håber at se en masse deltagere til mødet og at vi kan få en god snak om mulighederne.

Vi gør opmærksom på at aftenen ikke handler om holdninger til udrejsecenteret som institution og at Lokaltryghed ikke har nogen indflydelse på dette. Vores opgave er alene at fokusere på tiltag i nærområdet med udgangspunkt i forslag og ansøgninger fra borgere og virksomheder. Lokaltryghed mandat fra udlændinge og integrationsministeriet udelukker således tiltag, der involverer beboerne på centeret.

Mødet foregår i Cafe Tæt På i Bording Hallen tirsdag d. 17. maj kl. 19.00 til 20.30. Af hensyn til forplejningen vil vi gerne have tilmelding på mail til info@lokaltryghed.com eller sms til 29498745. Se også mere på Lokaltrygheds hjemmeside: www.lokaltryghed.com.