AF LOKALTRYGHED
Søg tilskud til tryghedsskabende tiltag
Vi bevilliger tilskud til tryghedsskabende tiltag for borgere og erhvervsliv i området omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Lokaltryghed er nedsat af Udlændinge- og integrationsministeriet og finasieret på finansloven, og vores medlemmer er udpeget af lokalrådene i Bording og Isenvad samt af Bording Erhvervsforening.
Hvad kan vi hjælpe med?
Hvis du bor, arbejder eller driver virksomhed i nærområdet til Udrejsecenter Kærshovedgård og oplever utryghed i den forbindelse, så kan du søge tilskud til initiativer, som du mener vil være en hjælp.
Klik på ”ansøg” og udfyld et kort skema med din ansøgning og dit budget .
Har du spørgsmål, så klik på kontakt, og skriv eller ring. Vi er klar.
Tøv endelig ikke med at kontakte os
Det handler om din oplevelse af tryghed
Vi har alle forskellige oplevelser fra Udrejsecenteret.
For Lokaltryghed handler det om din oplevelse og om at understøtte det der kan hjælpe den enkelte.
Mange har heldigvis ingen bekymringer eller dårlige oplevelser. Lokaltryghed anerkender at nogle desværre har, og vi vil søge at hjælpe disse borgere med tilskud til konkrete tiltag.
Det handler om at gøre det nemt
Lokaltryghed ønsker at det skal være nemt og fleksibelt at gennemføre sine initiativer med støtte fra os. Derfor har vi søgt at gøre ansøgningsprocessen simpel ligesom vi står til rådighed på telefon og mail for at besvare spørgsmål når du måtte have behov.
Det handler om lokal tryghed
Udrejsecenteret fylder jævnligt meget i den landspolitiske debat om udlændinge og integration. Den debat ønsker Lokaltryghed ikke at tage del i.
Så længe centeret ligger hvor det gør vil vi have fokus på lokale tiltag, der kan mindske oplevelser af utryghed hos den enkelte. Den politiske debat vil vi overlade til andre.
Nem, hurtig og enkelt
3 små skridt, og så er du klar til at gå i gang
Klik på ansøg, udfyld ansøgningsskemaet og tryk send
Opstår der tvivl eller spørgsmål undervejs, så klik på kontakt og ring eller skriv. Vi er klar!
Vi behandler din ansøgning
Vi gennemgår din ansøgning og vender tilbage med eventuelle spørgsmål og behov for supplerende oplysninger. Herefter er vi klar til at behandle din ansøgning.
Gå i gang
Når du har en godkendelse kan du gå i gang med at gennemføre dit initiativ og få dine udgifter dækket via Lokaltryghed.
Aktuelle projekter og nyheder
Tryggere belysning ved Isenvad Forsamlingshuset
Forsamlingshuset har med tilskud fra Lokaltryghed etableret ny tryghedsfremmende belysning ved husets terrasse og bagside
Beslysning af stisystem i Isenvad
Stierne er gjort mere trygge efter at grundejerforeningen Skolevænget og Sandgårdsparken har etableret belysning med tilskud fra Lokaltryghed
Tryghedsvagterne har mange opgaver
Opgaverne for vagterne fra G4S tilpasses efter behov. Nu kommer tryghedsvagterne også forbi Friluftsbadet om aftenen, og Knudepunktet i løbet af dagen/aftenen. Butikker og virksomheder får besøg mens vagterne er til stede ved stort set alle togankomster og -afgange...