Henkastede cykler fjernes af Lokaltryghed
Cykler henkastes jævnligt på gader og stræder. Særligt i midtbyen og på stationen samt på strækningen
til/fra Udrejsecenteret. Lokaltryghed har nu indgået aftale med G4S om at de registrerer henkastede
cyklerne som hittegods hvorefter de samles op af politiets samarbejdspartnere for dette. Indtil videre er ca.
15 cykler fjernet siden november 2024. Vi får en kønnere by og måske en mere tryg oplevelse i den
forbindelse. Bemærker du en cykel, så giv gerne besked til tryghedsvagterne, der oftest er at finde på
stationen ved tiderne for togafgange.